Spring til indhold
ForsideKemisk arbejdsmiljø

Intern transport af kemikalier over afstand (fra en adresse til en anden adresse)

Der må ikke foretages intern transport at kemikalier på AAU herved forstået transport mellem de forskellige adresser, med mindre ADR kapitel 1.3 er opfyldt (transport af farlig gods, herunder pakkeregler og uddannelse af personale).

Der må foretages transport fra en etage til en anden etage i samme bygning, hvis nedestående regler overholdes.

Den interne transport af kemikalier skal foregå i lukkede beholdere.
Ved transport af flere kemikalier på én gang skal der anvendes transportudstyr i form af rullebord.

Transportudstyr kan være

  • En plastspand til  en enkelt kemikalieflaske, se link for et eksempel på transportbeholder 
  • Et rullebord med kanter og gerne gummihjul.
  • Transportkasser eller vogne der er købt hjem til formålet.

Transport i elevator

Det er tilladt at bruge elevator til transport af kemikalier, men der er forskellige forholdsregler som skal overholdes. Elevatoren skal afmærkes så det tydeligt fremgår at der transporteres kemikalier. Det er ikke tilladt at køre i elevator sammen med kemikalier, idet ingen skal udsættes for påvirkninger fra kemikalierne.

I nogle elevatorer findes der kæder som kan trækkes foran indgangen, kæden indikerer, at elevatoren ikke må anvendes til personkørsel. Der kan med fordel anvendes skiltning der illustrerer hvad kædens formål er.

I elevatorer uden kæder er det nødvendigt at skilte på hver etage, at elevatoren anvendes til transport af kemikalier og derfor ikke må anvendes.

Transport af kemikalieaffald

Kemikalieaffald skal transporteres i UN-godkendte beholdere. Yderemballagen skal være forsynet med mærkning, som er reguleret af reglerne for transport af farligt gods på landevej (ADR) - deklarationsnummer, UN- nummer og faresedler.

Chaufføren skal sammen med affaldet modtage en deklaration med oplysninger om:

  • Affaldsgruppe
  • Affaldets bestanddele
  • EAK-nummer
  • UN-nummer
  • Godsbetegnelse
  • Emballagegruppe
  • Faresedler